Ønsker du en hverdag med stor medbestemmelse og gode kolleger, hvor du også deltager i den daglige drift? Har du lyst til at være med til at fremtidssikre vores lager til den øgede forespørgsel på vores produkter, så er det måske lige dig vi søger?
Til en nyoprettet stilling søger vi en erfaren, systematisk og proaktiv Team Lead til vores lagerteam, der kan være med optimere og strukturere dagligdagen.
Stillingen
Du har det daglige ansvar for opgaverne i lagerteamet. Din opgave bliver at sikre koordinering af arbejdsopgaver i samarbejde med Supply Chain Management og Produktionen, så arbejdet på lageret struktureres bedst muligt. Du deltager i planlægningsmøder, afholder tavlemøder og får rig mulighed for selv at sætte dit fingeraftryk på arbejdsgangene.
Du kommer til at beskæftige dig med alle aspekter inden for lagerarbejde og deltager også aktivt i opgaverne.
De primære ansvarsområder bliver:
Stillingen er baseret på 37 timer, og refererer til Head af Assembly i Eltronic FuelTech. Du vil få base på vores domicil i Hedensted.
Faglige kompetencer
Vi forestiller os, at du har min. 10 års erfaring fra en lignende stilling. Din uddannelsesmæssig baggrund er ikke afgørende, det vigtigste er, at du har praktisk erfaring med opgaverne på et lager.
Du taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau. Dertil vil det være en fordel, hvis du har erfaring med brug af ERP/NAV, men det er ikke et krav.
Personlige kompetencer
Du arbejder passioneret, skaber fornyelse og brænder for at få succes i samarbejde med dine kolleger.
Du udviser handlekraft, sikre fremdrift og besidder evnen til at bevare overblikket. Samtidig er du løsningsorienteret og vedholdende, og har altid fokus på at løse dine opgaver på bedst mulig vis.
Samtidig kan du svare ja til, at du er serviceminded, fleksibel og god til at kommunikere. Du bidrager til den gode stemning, og betragter hjælpsomhed som en selvfølge.
Vi tilbyder
En nyoprettet stilling i et inspirerende, dynamisk og højtydende arbejdsmiljø. Vi vægter ansvar, kvalitet og innovation højt. Vi har en god stemning i virksomheden, og alle er altid klar til at hjælpe, når der er behov for det.
Vi kan love gode relationer og imødekommende kolleger. Vi driver Eltronic FuelTech med en typisk nordisk ledelsesfilosofi i en moderne og flad organisation. Vi sætter en ære i at bibeholde den uformelle organisation, hvor både aktivitetsniveauet og humøret er højt. Derudover værdsætter vi gensidig respekt, stoler på individuelle kompetencer, og har høj tillid til den enkeltes dømmekraft.
Du bliver en del af en innovativ og velrenommeret virksomhed, hvor produkterne og løsningerne er kendt for deres høje kvalitet. Vi tilbyder attraktive personaleforhold, god work/life balance, god kantine, aktiv personaleklub og en alsidig og fleksibel hverdag i samarbejde med engagerede kollegaer.
Eltronic FuelTech
Eltronic FuelTech er en del af Eltronic Group. Vi udvikler innovative løsninger til den maritime industri, som bl.a. gør det muligt for skibe at sejle på alternative og mere miljøvenlige brændstoffer såsom LNG, LPG, Ethan, Metanol og Ammoniak.
Eltronic FuelTech beskæftiger over 170 medarbejdere som et selvstændigt selskab i Eltronic Group koncernen, der har over 1600 engagerede medarbejdere i forskellige søsterselskaber.
Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jan Stokholm Nielsen, Head of Assembly på telefonnummer: +45 2311 9099.
Send din ansøgning allerede nu og senest den 31. august 2025. Vi lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette profil.