Brænder du for leverandørsamarbejde og forbedringer? Vil du være en del af en global virksomhed, som udvikler og leverer klimavenlige teknologier, der bidrager til den grønne omstilling i den maritime sektor, og ønsker du en spændende hverdag med stor indflydelse, gode kolleger og en fast base i Hedensted? Så er det måske dig vi søger!
Om stillingen
Som Supplier Quality Engineer bliver du bindeleddet mellem leverandører, indkøb, udvikling og produktion. Du driver forbedringer, der kan mærkes på leveringssikkerhed, kvalitet og samarbejde – på både nye varer (NPI) og i den daglige drift. Du arbejder datadrevet, standardiserer processer og skaber varige resultater i tæt dialog med leverandører og kolleger. Som Supplier Quality Engineer bliver du en central del af PTQ-afdelingen med reference til PTQ Manager.
Dine ansvarsområder og opgaver vil blandt andet være:
Faglige kvalifikationer:
Vi forestiller os, at du har en uddannelse som ingeniør, maskinmester eller andet relevant teknisk baggrund. Dog er uddannelsen ikke det vigtigste for os, da vi vægter relevant erfaring højere. Du har gerne 3-5 års erfaring inden for Supplier Quality eller en tilsvarende funktion. Du har solid erfaring med leverandøraudits (både proces-, system- og produktaudits) og er vant til at følge op på CAPA-aktiviteter.
Du besidder en stærk viden om produktionsprocesser og har arbejdet med LEAN og løbende forbedringsinitiativer. Derudover har du erfaring med opbygning og implementering af kvalitetsprocesser, eksempelvis indgangskontrol og FAI. Kendskab til ISO 9001 er et krav, og det er en fordel, hvis du er certificeret Lead Auditor.
Som person har du stærke analytiske evner og erfaring med dataanalyse og rapportering. Du kommunikerer flydende på både dansk og engelsk, skriftligt såvel som mundtligt.
Forventet rejseaktivitet: ca. 20–25 dage årligt.
Personlige kvalifikationer:
Du er detaljeorienteret uden at miste overblikket i komplekse sammenhænge og du kommunikerer klart og respektfuldt med både interne og eksterne interessenter. Du arbejder proaktivt, følger struktureret op og har en naturlig drivkraft for at skabe forandringer, der holder. Samtidigt bygger du tillid og fælles retning med leverandører, tør stille de svære spørgsmål og fører forbedringer helt i mål.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling, hvor du får stor indflydelse på kvaliteten i hele værdikæden og mulighed for at arbejde tæt sammen med både interne teams og internationale leverandører.
Vi kan love gode relationer og imødekommende kolleger. Vi driver FuelTech med en typisk nordisk ledelsesfilosofi i en moderne og flad organisation. Vi sætter en ære i at bibeholde den uformelle organisation, hvor både aktivitetsniveauet og humøret er højt.
Derudover værdsætter vi gensidig respekt, stoler på individuelle kompetencer, og har tillid til den enkeltes dømmekraft.
Du bliver en del af en innovativ og velrenommeret virksomhed, hvor produkterne og løsningerne er kendt for deres høje kvalitet. Vi tilbyder attraktive personaleforhold, sundhedssikring, god work/life balance, god kantine, aktiv personaleklub og en alsidig og fleksibel hverdag i samarbejde med dygtige, engagerede og motiverede kolleger.
Om FuelTech
FuelTech er en del af G&O Maritime Group. Vi udvikler innovative løsninger til den maritime sektor, som gør det muligt for skibe at sejle på alternative og mere miljøvenlige brændstoffer såsom LNG, LPG, ethan, metanol og ammoniak.
FuelTech beskæftiger over 200 medarbejdere. Du bliver en del af en virksomhed bestående af dedikerede og kompetente ingeniører, maskinmestre, teknikere og andre teknisk interesserede kolleger. Vores virksomheds mål er at udvikle innovativ, integreret maritim teknologi, der gør det muligt for skibe at sejle på alternative, grønnere brændstoffer. Med et stærkt engagement i bæredygtighed bestræber vi os på at levere enestående service og løsninger til vores kunder.
Spørgsmål og ansøgning:
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte PTQ Manager, Maria Malala Due Jørgensen på e-mail: mwi@eltronicfueltech.com eller telefon +45 60 24 63 23.
Vi afholder samtaler løbende, da vi ønsker ansættelse hurtigst muligt, så send din ansøgning allerede i dag og få muligheden for at blive en del af holdet.