Mechanical Technician

Er du fingernem og har du erfaring med mekanisk montage? Og motiveres du samtidig af høj kvalitet og præcision, hvor du kan tage dine mekaniske færdigheder til nye højder? Så bliv en del af Eltronic FuelTech!
 

Stillingen
Vi søger en erfaren og teknisk dygtig kollega til at udføre mekanisk montage på vores enheder.

I denne rolle vil din hverdag være præget af spændende udfordringer, fleksible arbejdstider og et team af dygtige og engagerede kolleger. Hos os vil du opleve en stærk teamånd, hvor vi altid er klar til at støtte hinanden og skabe en positiv arbejdsplads, både fagligt og socialt.

Dine primære arbejdsopgaver bliver: 

  • Montage af anlæg i produktionen
  • Tryk- og FAT test på anlæg inden levering til kunden.

Stillingen er baseret på 37 timer, og refererer til Head of Assembly i Eltronic FuelTech. Du vil få base på vores domicil i Hedensted.
 

Faglige og personlige kvalifikationer
Vi forestiller os, at du er uddannet smed, maskinarbejder, maskinmester el. har erfaring med general mekanisk montage. Du har ligeledes Truck/kran certifikat. Du har skarpe håndværksmæssige kvaliteter med flair for problemløsning og en logisk tilgang til opgaven. Derudover, kan du læse og forstå teknisk dokumentation.

Du trives med selvstændigt arbejde og tager ansvar for dine opgaver. Du er ligeledes serviceminded og har fokus på at yde høj kvalitet i opgaveløsningen. Dine samarbejdsevner er gode, og du trives i en alsidig og fleksibel hverdag, hvor dagene ikke er ens. Derudover arbejder du systematisk, mestrer et godt overblik og evner at analysere og vurdere problemstillinger.
 

Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende stilling med fokus på faglig og personlig udvikling i et dynamisk arbejdsmiljø. Ansvar, kvalitet og innovation er nøgleord for os, og vi vægter gode relationer og imødekommende kolleger højt. Hos Eltronic FuelTech vil du opleve en nordisk ledelsesfilosofi i en uformel og flad organisation med høj aktivitet og godt humør. 

Vi sætter pris på gensidig respekt, individuelle kompetencer og tillid til den enkeltes dømmekraft. Du får mulighed for at blive en del af en innovativ virksomhed kendt for høj kvalitet, med attraktive personaleforhold, god work/life balance, en god kantine, aktiv personaleklub og en fleksibel hverdag i samarbejde med engagerede kollegaer.
 

Eltronic FuelTech
Eltronic FuelTech er en del af Eltronic Group. Vi udvikler innovative løsninger til den maritime industri, som bl.a. gør det muligt for skibe at sejle på alternative og mere miljøvenlige brændstoffer såsom LNG, LPG, Ethan, Metanol og Ammoniak.

Eltronic FuelTech beskæftiger over 170 medarbejdere som et selvstændigt selskab i Eltronic Group koncernen, der har over 1600 engagerede medarbejdere i forskellige søsterselskaber.
 

Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jan Stokholm Nielsen, Head of Assembly på telefonnummer: +45 2311 9099.

Send din ansøgning snarest muligt. Vi lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette profil.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven


Eltronic FuelTech ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Eltronic FuelTech er en global ingeniørvirksomhed, som specialiserer sig i løsninger til den maritime industri, der gør det muligt for skibe at sejle på alternative, grønnere brændstoffer. Vores virksomhedsmål er at udvikle innovativ integreret maritim teknologi, der leverer verdensomspændende bæredygtighed. Vores produktportefølje består af høj- og lavtryksudstyr til dual fuel motorer, og vi tilbyder løsninger i alle faser af produktudviklingscyklussen – fra konceptudvikling og fremstilling til installation, eftersalg og service. Eltronic FuelTech A/S beskæftiger 170+ medarbejdere i Danmark, Korea og Kina, der både dækker specialiseret samt bred viden inden for branchen.

Eltronic FuelTech A/S er en del af Eltronic Group A/S.
Frist: Løbende
Kontaktperson:
Jan Stokholm Nielsen Head of Assembly +4523119099
Jobområde: Produktion & Montage
Stillingstype: Fuldtid
Eltronic Fueltech A/S
Kilde Allé 2
DK-8722 Hedensted
CVR: DK-39967413