HR assistant med flair for IT-systemer

Er du initiativrig og har du lyst til at bidrage til at styrke vores administrative HR-processer? Har du stor systemforståelse og kan du jonglere med mange processer og opgaver på en gang? Så er du måske vores nye kollega i HR. 

Stillingen
Vi er i fuld gang med at videreudvikle og fremtidssikre organisationen med fokus på vores HR system og sikring af vores processer. 

Som vores HR assistent får du en afvekslende hverdag med fokus på de administrative opgaver inden for rekruttering, opdatering og vedligehold af vores systemer. 

Du vil få mulighed for at løse og drive opgaver både selvstændigt og i samarbejde med HR manager. Derudover vil du få en bred kontaktflade på tværs af organisationen. 

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Varetage rolle som superbruger i vores HR-system.
  • Supportere HR manager og resten af organisationen med diverse medarbejderadministration. 
  • Optimere og videreudvikle HR-processer i samarbejde med HR Manager.
  • Håndtering af pre, on- og offboarding i vores HR-system. 
  • Udarbejdelse og vedligehold af templates.
  • Oprettelse af stillingsopslag.
  • Praktisk koordinering. 
  • Diverse ad hoc opgaver. 

Stillingen er baseret på 37 timer og refererer til HR Manager for Eltronic Fueltech A/S med fast base i Hedensted. 

Faglige kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har god erfaring med administration gerne fra en HR-afdeling. Du er god til at sætte dig ind i IT-systemer og udvikle på eksisterende processer. 

Vi forventer, at du er stærk i MS Officepakken og generelt besidder gode IT-kundskaber og systemforståelse. 

Du er dygtig til at kommunikere skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk. 

Har du derudover kendskab til at arbejde i HR-systemer i forhold til personaleadministration, er det en stor fordel. 

Personlige kvalifikationer
Som person er du samarbejdsorienteret, serviceminded og har en positiv tilgang til andre. Du er struktureret, god til at planlægge og sætter generelt en høj standard i dit arbejde. 
Du kan arbejde selvstændigt og har en god og solid forretningsforståelse. 

Vi tilbyder
En yderst interessant stilling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et inspirerende, dynamisk og højt ydende arbejdsmiljø. Vi vægter ansvar, bæredygtighed, kvalitet og innovation højt. Vi har en god stemning i virksomheden, og alle er altid klar til at hjælpe, når der er behov for det. 

Vi kan love gode relationer og imødekommende kolleger. Vi driver Eltronic FuelTech med en typisk nordisk ledelsesfilosofi i en moderne og flad organisation. Vi sætter en ære i at bibeholde den uformelle organisation, hvor både aktivitetsniveauet og humøret et højt. 
Derudover værdsætter vi gensidig respekt, stoler på individuelle kompetencer, og har høj tillid til den enkeltes dømmekraft. Det kræver selvstændighed og handlekraft i din hverdag, men til gengæld giver det dig mulighed for en unik position, hvor du har en høj grad af tillid og frihed, samt store muligheder for at udvikle dig.

Du bliver en del af en innovativ og velrenommeret virksomhed, hvor produkterne og løsningerne er kendt for deres høje kvalitet. Vi tilbyder attraktive personaleforhold, god work/life balance, mulighed for hybrid arbejde når det giver mening, god kantine, aktiv personaleklub og en alsidig og fleksibel hverdag i samarbejde med dygtige, engagerede og motiverede kolleger.

Eltronic FuelTech
Eltronic FuelTech er en del af Eltronic Group. Vi udvikler innovative løsninger til gasindustrien og den maritime sektor, som bl.a. gør det muligt for skibe at sejle på alternative og mere miljøvenlige brændstoffer såsom LNG, LPG, Ethan, Metanol og Ammoniak. 

Du bliver en del af en virksomhed bestående af dedikerede og kompetente ingeniører, maskinmestre, teknikere og andre teknisk interesserede kolleger. 

Eltronic FuelTech beskæftiger over 120 medarbejdere som et selvstændigt selskab i Eltronic Group koncernen, der har over 1300 engagerede medarbejdere i forskellige søsterselskaber.

Spørgsmål og ansøgning:
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Pia Bjerg, der er HR Manager i Eltronic FuelTech A/S på telefon +45 51 56 87 54 eller pr e-mail: pbg@eltronicfueltech.com

Samtalerne bliver afholdt løbende, da vi ønsker stillingen besat snarest muligt. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven


Eltronic FuelTech ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Eltronic FuelTech er en global ingeniørvirksomhed, som specialiserer sig i løsninger til den maritime industri, der gør det muligt for skibe at sejle på alternative, grønnere brændstoffer. Vores virksomhedsmål er at udvikle innovativ integreret maritim teknologi, der leverer verdensomspændende bæredygtighed. Vores produktportefølje består af høj- og lavtryksudstyr til dual fuel motorer, og vi tilbyder løsninger i alle faser af produktudviklingscyklussen – fra konceptudvikling og fremstilling til installation, eftersalg og service. Eltronic FuelTech A/S beskæftiger 90+ professionelle ingeniører og teknikere, der både dækker specialiseret samt bred viden inden for branchen.

Eltronic FuelTech A/S er en del af Eltronic Group A/S.
Frist:
Kontaktperson:
Pia Bjerg HR Manager 51568754
Jobområde: HR
Stillingstype: Fuldtid
Eltronic Fueltech A/S
Kilde Allé 4
DK-8722 Hedensted
CVR: DK-39967413