Finance Business Partner

Trives du i en rolle, hvor du omsætter forretningsdata til målbare KPI’er? Kan du samtidig udarbejde stærke forretningsanalyser, der kan danne grundlag for gode og rigtige beslutninger for en international virksomhed i vækst? Så kan det være det er dig vi søger. 

Du bliver en daglig sparringspartner for områdedirektørerne i R&D, Sales og Operations. Du bliver ansvarlig for at styrke og udvikle deres områder med stærke dashboards af KPI’er, forretningsanalyser, samt operationelle data-værktøjer for deres organisationer. Du bliver et vigtigt bindeled mellem dem, driften og det samlede management team. 

Du vil arbejde tæt på de strategiske beslutninger og være med til at sætte agendaen for retningen i selskabet. 
 

Stillingen
Du vil i samarbejde med selskabets Business Controller og CFO være med til at løfte Business Finance-området og introducere Business Partering i organisationen. Du vil spille en vigtig rolle i forbedring og udvikling af rapporteringsværktøjer til ledelse og bestyrelse. 
 

Som Finance Business Partner bliver du ansvarlig for følgende:

  • Supportere områdedirektører med relevante forretningsanalyser og procesoptimeringer
  • Strategiske forretningsanalyser for områdedirektører, CFO og det samlede management-team
  • Drive udvikling af KPI dashboards til brug for ugentlige møder i ledelsen, i månedsrapporter og på afdelingsmøder i de relevante afdelinger
  • Tage ejerskab for og support af FuelTech-specifikke PowerBI rapporter
  • Deltage i IT-projekter i tværorganisatorisk team 
  • Udarbejde business cases for udviklingsprojekter og forretningsmuligheder 
  • Månedlig opfølgning på kost og salgspriser på leverancer af leverancer
  • Input til den interne og eksterne månedsrapport
  • Budgetlægning, budgetopfølgning og rolling forecast 


Du bliver en del af et nyetableret tværorganisatorisk team, der alle skal hjælpe med at hæve niveauet for FuelTechs rapportering og KPI-drevet beslutninger. Det tværorganisatoriske team består af PowerBI/IT-teamet i Eltronic Group og fra FuelTech Masterdata ansvarlig, IT-projektleder og Business Controller.

Stillingen er baseret på 37 timer og refererer til CFO i Eltronic FuelTech. Du får base på vores domicil i Hedensted.
 

Faglige kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en uddannelse som Cand.merc., HD eller tilsvarende. Du har min. 5 års erfaring som Finance Business Partner, Business Controller, forretningsanalytiker eller anden lignede stilling og kan være med til at løfte Business Finance området. 

Du besidder solide IT-kompetencer, er hjemmevant i Excel og PowerBI og har du kendskab til NAV er det en fordel, men ikke et krav. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale. 
 

Personlige kvalifikationer
Som person er du analytisk, struktureret og har god og solid forretningsmæssig forståelse. Du tager ansvar, arbejder selvstændigt og besidder en god portion drive. Dertil er du kvalitetsbevidst, mestrer et godt overblik og evner at prioritere i en foranderlig og travl hverdag. 

Af natur bidrager du til den gode stemning, er tillidsvækkende, proaktiv og positiv og brænder for at bidrage til den videre succes i tæt samarbejde med dine dygtige og ambitiøse kolleger.


Vi tilbyder
En interessant stilling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et inspirerende, dynamisk og højtydende arbejdsmiljø. Vi vægter ansvar, kvalitet og innovation højt. Vi har en god stemning i virksomheden, og alle er altid klar til at hjælpe, når der er behov for det.

Vi kan love gode relationer og imødekommende kolleger. Vi driver Eltronic FuelTech med en typisk nordisk ledelsesfilosofi i en moderne og flad organisation. Vi sætter en ære i at bibeholde den uformelle organisation, hvor både aktivitetsniveauet og humøret er højt. Derudover værdsætter vi gensidig respekt, stoler på individuelle kompetencer, og har høj tillid til den enkeltes dømmekraft. 

Du bliver en del af en innovativ og velrenommeret virksomhed, hvor produkterne og løsningerne er kendt for deres høje kvalitet. Vi tilbyder attraktive personaleforhold, god work/ life balance, mulighed for hybrid arbejde, når det giver mening, god kantine, aktiv personaleklub og en alsidig og fleksibel hverdag i samarbejde med engagerede kollegaer.
 

Eltronic FuelTech
Eltronic FuelTech er en del af Eltronic Group. Vi udvikler innovative løsninger til den maritime industri, som bl.a. gør det muligt for skibe at sejle på alternative og mere miljøvenlige brændstoffer såsom LNG, LPG, Ethan, Metanol og Ammoniak. 

Eltronic FuelTech beskæftiger over 170 medarbejdere som et selvstændigt selskab i Eltronic Group koncernen, der har over 1600 engagerede medarbejdere i forskellige søsterselskaber.
 

Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte CFO Thorbjørn Hornbæk på telefon +45 42 99 96 91.               

Send din ansøgning allerede nu og senest den 16. december 2025. Vi vurderer ansøgningerne løbende da vi ønsker stillingen besat snarest muligt, men vi venter gerne på den rigtige. 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven


Eltronic FuelTech ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Eltronic FuelTech er en global ingeniørvirksomhed, som specialiserer sig i løsninger til den maritime industri, der gør det muligt for skibe at sejle på alternative, grønnere brændstoffer. Vores virksomhedsmål er at udvikle innovativ integreret maritim teknologi, der leverer verdensomspændende bæredygtighed. Vores produktportefølje består af høj- og lavtryksudstyr til dual fuel motorer, og vi tilbyder løsninger i alle faser af produktudviklingscyklussen – fra konceptudvikling og fremstilling til installation, eftersalg og service. Eltronic FuelTech A/S beskæftiger 170+ medarbejdere i Danmark, Korea og Kina, der både dækker specialiseret samt bred viden inden for branchen.

Eltronic FuelTech A/S er en del af Eltronic Group A/S.
Frist:
Kontaktperson:
Thorbjørn Nørtoft Hornbæk CFO +4542999691
Jobområde: Økonomi
Stillingstype: Fuldtid
Eltronic Fueltech A/S
Kilde Allé 2
DK-8722 Hedensted
CVR: DK-39967413